10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø

Du tilbringer rigtig mange timer på din arbejdsplads med mindre de selvfølgelig arbejder hjemmefra. Derfor er det også vigtigt, at dig og dine kollegaer føler jer godt tilpas, når I møder op på arbejde hver morgen.

Herunder følger 10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø, som I kan kigge på, hvis I vil have det endnu bedre, når I skal på job.

1. Sørg for et godt indeklima

Hvis du sidder på et kontor 8 timer om dagen, er det super vigtigt, at indeklimaet er godt. Hvis det ikke er det, kan det nemlig føre til både mildere og alvorlige sygdomme. Sørg derfor for altid at få luftet ud et par gange om dagen og få gjort rent ofte! Hvis I har rengøringshjælp til den del, så husk at få ryddet ordentligt op, så de kan komme til.

Læs også vores artikel med tips til indeklimaet her.

2. Indret din arbejdsplads pænt

Det kan lyde utroligt ligegyldigt, men faktisk betyder indretningen af dit kontor rigtig meget for et godt arbejdsmiljø. Du skal føle dig tryg og godt tilpas, når du træder ind på kontoret. En sofa eller god stol til at slappe af i er heller ikke en dårlig idé.

3. Hold pauser

I løbet af en hektisk dag kan man nogle gange helt glemme at få holdt sine pauser. Men det er vigtigt at tage et break engang imellem, hvis du vil have et godt arbejdsmiljø.

4. Hold kroppen i gang

Hvis du sidder meget ned, kan din krop på sigt blive meget stiv. Sørg derfor for at komme op af stolen ofte. Hold eventuelt gående møder.

5. Tænk over støjniveauet

Hvis du falder i snak med en flink kollega, kan det hurtigt udvikle sig til masser af grin, men husk at tænke over, hvordan du selv ville have det, hvis dine kollegaer stod ved vandautomaten og skreg op, mens du forsøgte at arbejde.

6. Få snakket med dine kollegaer

Trivsel i hverdagen er vigtigt for et godt arbejdsmiljø, og det kommer lettest ved, at du snakker med dine kollegaer. Gør det eventuelt hen over en god frokost, så I ikke forstyrrer dem, der sidder og arbejder.

7. Forebyg konflikter

Hvis der er en af dine kollegaer, der har stjålet din sandwich i køleskabet, så få snakket om det i stedet for at gå og surmule, for på sigt kommer det kun til at tære på dig og din kollega.

8. Undgå mobning på arbejdspladsen

Hvis du tager nogen i at være lidt for drillende over for en anden kollega, så sørg for at få det sagt, for mobning kan være noget af det mest nedbrydende for et godt arbejdsmiljø.

9. Lav små øvelser

I løbet af dagen kan det engang imellem være en god idé at få strukket kroppen lidt ud. Det kan du gøre med små øvelser bag skrivebordet.

10. Få brugt noget energi

Hvis du sidder meget i en stol i arbejdstiden, så sørg for at få brugt noget af al den overskydende energi, når du kommer hjem. Løb en tur, eller tag cyklen til arbejdspladsen, så du ikke komme til at sidde og trippe i løbet af dagen.