P-stav i armen

Hvis du er i tvivl om, hvordan en p-stav virker, og om den beskytter ordentligt mod graviditet, så læs med her og bliv klogere på det hele.

En p-stav er en plastiskstav nogenlunde på størrelse med en tændstik, som kvinder kan få lagt ind under huden på indersiden af den ene overarm. Her ligger den så og afgiver et hormon, gestagen, hvilket gør at ægløsning forhindres.

Når man ikke producerer æg, kan man ikke blive gravid, og det er netop det der er meningen med at have en p-stav i armen. Når først p-staven er lagt ind under huden, mærker man den ikke til daglig, med mindre man aktivt føler efter.

Kan man blive gravid med p-stav?

En p-stav udskiller det samme hormon som minipiller og hormonspiraler, nemlig hormonet gestagen. Dette gør, at man ikke kan blive gravid, og staven virker i tre år. Det giver dig tre år, hvor du ikke skal bekymre dig om at tage nogle piller eller bekymre dig om, om du bliver gravid.

P-staven er meget tæt på at være 100% sikker, og det er derfor en af de sikreste præventionsmetoder, og det er kun set i utrolig få tilfælde, at kvinden alligevel er blevet gravid. Har du en stav siddende, men ønsker at blive gravid, får du den blot fjernet, og efter nogle uger vil ægløsningen vende tilbage, og så kan du igen blive gravid.

Om ulemper og fordele ved p-stav

Fordele

  • Næsten 100% sikker
    Det er en af de sikreste præventionsmetoder, og du skal derfor ikke bekymre dig om, hvorvidt du kan blive gravid af at have samleje eller ej.
  • Beskytter i tre år
    Når først p-staven er blevet sat ind af en læge virker den i tre år. Det giver dig tre bekymringsfrie år uden lægebesøg og indkøb på apoteket.
  • Alle kan bruge den
    Selvom du har haft en blodprop, har forhøjet blodtryk, har sukkersyge eller er overvægtig, kan du stadig bruge denne præventionsmetode. Og hvis du ikke bryder dig om gynækologiske indgreb er dette ligeledes en god løsning, da du ikke behøver at få foretaget sådan en.

Ulemper

  • Beskytter ikke mod sexsygdomme
    Den beskytter ikke mod sexsygdomme, og hvis du får en ny partner, eller skifter mellem mange forskellige, skal I altid huske også at bruge kondom, hvis I vil være sikre på ikke at smitte hinanden.

Se også: Hvad er kondomer fremstillet af?

  • Kan give uregelmæssige blødninger
    Nogle piger oplever desværre at få uregelmæssige blødninger, efter de har fået sat en p-stav i armen. Andres menstruation stopper helt eller bliver kraftigere.
  • Kan give bivirkninger
    Ligesom når du bruger alle andre former for hormonelle præventionsformer, så er der også med p-stav risiko for hovedpine, uren hud, brystspændinger og humørsvingninger.

Du kan se flere facts om p-staven her.