Vedligeholdelse og behandling af facade

Pudsede facader kan hurtigt gå hen og se rigtig sølle ud, hvis du ikke vedligeholder og behandler dem på den rigtige måde. Det behøver ikke at kræve ret meget at holde facaden ved lige, hvis du bare er klar over, hvad du skal lede efter, og hvad du skal gøre ved eventuelle skader.

Guide til at pleje facaden

Først og fremmest er det vigtigt, at du jævnligt ser efter, om der er skader på vej, så du får behandlet dem i god tid, da det er både bedre og langt billigere at pleje facaden i god tid, så du undgår de store skader.

Sørg for at malingen, du anvender til facaden, er diffusionsåben. Det vil sige, at malingen lader fugt trænge igennem løbende. Hvis malingen ikke er diffusionsåben, vil fugten hobe sig op lige under overfladen, og til sidst vil malingen begynde at skalle eller opfugte væggen.

Den hyppigste form for overfladebehandling, der anvendes til at vedligeholde facader, kaldes pudslag og kan være indfarvet eller have en overfladebehandling i form af maling eller kalk.

Relateret artikel: Vedligeholdelse og behandling af træbordplader

 

3 gode tips

  1. Fjern først løstsiddende puds

Start med at fjerne det løstsiddende puds på facaden, men kun det puds, der sidder løst! Brug eventuelt en lille hammer eller spartel til at få det hele af og derefter en børste til at fjerne al støv fra overfladen.

  1. Behandl facaden med mørtel

Kast et jævnt lag mørtel på det ødelagte område af facaden. Når den er ved at være tør, pudser du efter med et pudsebræt. Efter reparationen skal du igen behandle med mørtel. Det er bedst at vælge den mørtel, som allerede er på væggen, så man ikke kan skille de behandlede områder fra de ubehandlede. Hvis du er i tvivl om, hvilken mørtel der er på din facade, kan du sende en mørtelprøve til Teknologisk Institut.

  1. Overvej professionel hjælp

Hvis der er områder på mere end 1 kvadratmeter, bør du overveje at få hjælp til arbejdet af en murer. Men hvis du beslutter dig for at ordne det selv, er det smart at gøre det over to omgange, hvor du først lukker for huller med en grovpudsning, som skal tørre i omkring en uge. Efter en uge kan du give facaden anden gang med en finpudsning, så den igen er pæn at se på.